Parcelhusejernes Landsforening

Parcelhusejernes Landsforening er den eneste forening af sin art i Danmark, der søger at varetage parcelhusejernes interesser.

Intet andet sted har den enkelte parcelhusejer eller grundejerforening samme mulighed for at styrke sine interesser eller hente hjælp, råd, vejledning og fordele som gennem Parcelhusejernes Landsforening.

Parcelhusejernes Landsforening er din garant for, at Folketinget, det offentlige eller stærke brancheorganisationer ikke trækker særinteresser ned over hovedet på parcelhusejerne, uden at det har været debatteret.

Ifølge vedtægterne er landsforeningens formål, uafhængig af partipolitik, overfor offentligheden, regeringen og Folketinget:

  • at varetage de fælles interesser, der knytter sig til ejerforholdet vedrørende parcelhuse
  • at virke for bortfald af enhver form for særbeskatning af boligen
  • at virke for bevarelsen af den private ejendomsret til fast ejendom
  • at samarbejde med de øvrige grundejerorganisationer gennem disse organisationers koordinerede forsamlinger

Se mere på Parcelhusejernes Landsforenings hjemmeside her

 
Design og host, Bureauet Realize.dk